Rise Flemløse Sparekasse 2020 - Privat - Bolig - 30 års afdragsfrihed

30 års afdragsfrihed

Et plus til dig med friværdi i din bolig

Ingen afdrag i 30 år

Med et Fastrente+ fra Totalkredit, får du masser af fleksibilitet og sikkerhed, hvis du har nok friværdi i din bolig og ønsker mere end 10 år uden afdrag. Du kan låne op til 75% af din boligs værdi. Når din bolig er belånt med højst 60%, kan du vælge afdragsfrihed i op til 30 år. 
Download brochure om plus-lån med op til 30 års afdragsfrihed. Brochuren kan nemt printes


Lån, som altid passer til dit liv og dine planer

Med et 30-årigt Fastrente+ får du masser af fleksibilitet og du kender renten i hele lånets løbetid. Du kan udnytte friværdien i din bolig, så du kan blive boende mange år endnu – og samtidig realisere dine drømme og planer. 

Måske vil du spare lidt flere penge op til din pension, så du kan sikre en større økonomisk frihed, når du stopper med at arbejde? Måske har du lyst til at nyde livet lidt mere i en periode? Eller afdrage på dit lån og på den måde spare endnu mere op i boligen? Eller måske har du lyst at gøre noget helt andet, som er vigtigt for dig. Når lånet udløber, skal du betale hele restgælden tilbage fx ved at optage et nyt lån eller ved at sælge boligen.


Vælg om du vil afdrage

Når lånet er højst 60% af din boligs værdi, kan du hvert kvartal vælge mod et gebyr, om du vil afdrage på lånet eller hellere være fri. Hvis du ønsker den lavest mulige ydelse, kan du vælge afdragsfrihed i op til 30 år. Men hvis du lige nu eller på et senere tidspunkt ønsker at afdrage, kan du også det. Du bestemmer!


Vælg selv, hvor meget du vil afdrage

Hvis du afdrager på dit lån, kan du løbende vælge, om du vil skrue op eller ned for afdragenes størrelse ved at ændre lånets løbetid – mod et gebyr. Det skyldes, at løbetiden er med til at bestemme afdragenes størrelse. Når du forkorter løbetiden, bliver afdragene større. Hvis du derimod forlænger løbetiden, bliver afdragene mindre. Lånets samlede løbetid kan maksimalt være 30 år.


Er Fastrente+ noget for dig?

Ja, hvis du ønsker mere end 10 års afdragsfrihed og har lån svarende til under 60% af din boligs værdi, og ikke ser nogen grund til at spare mere op i din bolig. Et plus-lån er dog dyrere end andre realkreditlån - til gengæld får du tryghed for afdragsfrihed i op til 30 år. Du kommer til at betale mere i rente og bidrag, især fordi restgælden ikke bliver mindre, hvis du ikke afdrager på lånet. Du betaler også et bidragstillæg i hele lånets løbetid. 


Vil du vide mere om dine nye muligheder og rammerne for de nye lån, er du velkommen til at kontakte din rådgiver. 


30 års afdragsfrihed

Faktaboks:


Fastrente+, F-kort+, RenteMax+

Plus-lån er til dig, som har stor friværdi, og som ønsker mere end 10 år uden afdrag og at blive boende i mange år.


Du får adgang til:

  • Op til 30 år uden afdrag.
  • Stor fleksibilitet.
  • Vælg hvert kvartal, om du vil afdrage på lånet, når restgælden højst er 60% af boligens værdi.
  • Betal hele restgælden den dag, lånet udløber.

Lånet forudsætter kreditgodkendelse.


Hvad er Fast rente+?

Hvad er F-kort+?

Hvad er Rentemax+?