Forbedringer til MitID

Forbedringer til MitID

Den 20. februar 2024 lanceres en opdatering til MitID. En betydelig ændring, der vil påvirke dig, er måden du aktiverer MitID-appen. Denne nye tilgang tillader brugere at kopiere MitID-appen fra én enhed til en anden ved hjælp af en QR-kode-scanning.


Kopiering af appen bliver ikke blot nemmere, men også mere sikker, da QR-kode-scanningen kræver, at begge enheder er fysisk til stede på samme sted. Tidligere har brugere, der ville aktivere en ny app, kunne modtage en aktiveringskode i appen eller via selvbetjeningsløsningen på MitID.dk. 

Dette lukkes der nu ned for med henblik på at reducere risikoen for svindelformer, hvor en slutbruger lokkes af en kriminel til at udlevere deres aktiveringskode, hvilket ville give kriminelle kontrol over MitID-appen.


Der vil også være flere forbedringer til MitID-appen - herunder en mere overskuelig menu, vibration ved scanning af QR-kode og oversættelse af dele af MitID-appen til grønlandsk. 

Der sker også en række forbedringer til MitID.dk blandt andet bedre sprogindstillinger og mere information om identifikationsmidler i selvbetjeningen. 

Hent hjælp til MitID

Kontakt MitID support:

Tlf.: +45 3398 0010

E-mail: support@MitID.dk

Man- fredag: kl. 8.00-20.00.  
Lør-, søn- og helligdage kl. 10.00-16.00. 


Du kan finde svar på dine spørgsmål i MitID's Hjælpeunivers - klik her. 


Rise Sparekasse Support

Tlf.: 4470 2727
E-mail: hotline@sparekassen.dk

Hverdag: kl. 8.00 - 22.00

Lørdag /Søndag/hel.: 11.00 - 20.00