Fremtiden bliver mere og mere papirløst

e-Boks er en service til danskere, der vil spare tid på at ordne breve og papirbunker. En elektronisk måde at modtage post fra offentlige og private virksomheder på. I e-boks kan du ikke alene modtage alle disse breve i elektronisk form. Du kan også gemme private papirer, sortere og arkivere automatisk, som du ønsker det. Sikkert, nemt og gratis. Du har faktisk allerede en e-Boks. Du skal bare åbne den. Det gør du ved at benytte adgangskoden til din netbank eller digital signatur.

e-Boks er tilknyttet dit CPR-numre. Det betyder, at dine dokumenter bliver opbevaret hele livet, uanset om du flytter, skifter e-mail adresse eller andet.

Sikkerhed

e-Boks data opbevares sikkert hos KMD. Derfor vil dine dokumenter altid være tilgængelige, også selv om din PC går ned. Data, som bliver sendt til og fra dig gennem e-Boks, bliver kodet med en såkaldt 128 bit SSL-kryptering, så andre ikke kan se dine data, som f.eks. dit CPR-nummer.

Kom godt i gang

Det er let at komme i gang med at bruge e-Boks. Første gang du logger på, får du et nemt overblik over den post, du kan modtage i e-Boks. Herefter er det op til dig at vælge, hvilke andre rudekuverter du vil have i e-Boks.

Gem egne private dokumenter

Udover at modtage post kan du selv lægge dine vigtige dokumenter i e-Boks. Til det har du i alt 1 MB gratis til rådighed. Du kan indscanne og gemme f.eks. din dåbsattest eller vielsesattest i e-Boks, så de bliver opbevaret sikkert hele livet.

Har du brug for ekstra plads til f.eks. attester, billeder eller budgetter kan du købe ekstra plads til egne dokumenter i e-Boks.


Valgfrihed

Med ganske få klik vælger du selv, hvilke private og offentlige virksomheder du vil modtage post fra i e-Boks.


Adgang fra hele verden

Via Internettet kan du nemt og sikkert få adgang til dokumenterne i e-Boks, uanset hvor i verden du befinder dig. Du skal blot logge dig på e-Boks med din foretrukne afgangskode via en internetforbindelse.

Overblik og enkelhed

Slut med at lede i ringbind og papirbunker. Med e-Boks er det nemt at holde styr på kontoudtog, årsopgørelser, lønsedler mm. i din egen mappestruktur.

Læs mere om e-Boks her


gx_logo_e-boks_dk_152x30.gif