Skift til MitID fra NemID

31. oktober 2022 var sidste dag, du kunne benytte NemID til login i net- og mobilbank i de danske banker - og derfor også i Rise Sparekasse. Fremover kan du kun bruge MitID -som beviser, hvem du er, når du logger ind eller godkender digitalt.


Karensperiode ændres fra 1 til 24 timer

Læs mere her.


Sådan får du MitID 

For at få MitID skal du bruge:

  • en computer, tablet eller smartphone
  • adgang til SMS eller e-mail
  • pas

Du skal igennem en række trin for at få MitID. Sæt derfor god tid af til at få MitID. 


Der er forskellige måder at få MitID på. 

  • Få MitID i Borgerservice

    Du kan få MitID i Borgerservice, fx hvis du ikke har en telefon, du kan bruge.

    OBS: Du skal huske at bestille tid i Borgerservice og medbring gyldig legitimation

    Læs mere her.

  • Få MitID med pas
    Du kan bruge dit pas og MitID appen til at få MitID. MitID appen kan aflæse en chip i dit pas og dermed bekræfte, hvem du er. Det kan være et alternativ til at gå i Borgerservice. Læs mere her.


Sådan hjælper du en anden med at få MitID, som har pas og 

  • en ældre telefon - læs mere her.
  • en nyere telefon - læs mere her.

  • Tips og tricks til at scanne pas og ansigt - læs mere her.


Sådan bruger du MitID

MitID er en app til smartphone og tablet. Med et swipe kan du godkende med MitID på din smartphone eller tablet.


I juni 2023 kom der en ny opdateringen for at mindske risikoen for svindel samt gøre det nemmere for dig at godkende med MitID fra din mobiltelefon med en ny knap, som mange har efterspurgt. 

Fremover vil du opleve, at du skal bruge MitID appen lidt anderledes, end du plejer:

  • Bruger du MitID appen til en handling på en computer, vil du som noget nyt skulle scanne en QR-kode på computerskærmen med MitID appen, inden du kan godkende med MitID. Det skal sikre, at du som godkender med MitID app, også selv har startet handlingen.
  • Bruger du MitID appen til en handling på en mobiltelefon, bliver det nemmere at godkende med MitID, fordi du føres over i MitID appen ved tryk på en enkelt knap: ’Åbn MitID app’ - som minder om det, du kender fra NemID.  

Det kan også være en god idé at lave backup af MitID, hvis du skulle miste din telefon. Det kan du gøre ved at installere MitID app på flere enheder, fx både din telefon og din tablet.


Sådan kan du også bruge MitID

Hvis du ikke har mulighed for at bruge MitID app, findes der andre alternativer:

 1) MitID kodeviser er en lille elektronisk enhed, som viser dig en engangskode, som du skal indtaste, når du skal bruge MitID. MitID kodeviseren er så lille, at du kan have den i dit nøglebundt eller i lommen. Læs mere her.
NEW_MitID_Kodeviser
2) MitID kodeoplæser har en stor skærm, der viser dig en engangskode, som du skal indtaste, når du skal bruge MitID. MitID kodeoplæser kan også læse engangskoden op. Den er beregnet til personer med nedsat syn. Læs mere her.
NEW_kodelaeser_forside
3) MitID chip er til dig, der har brug for at godkende og logge på med MitID mange gange hver dag, fx i forbindelse med dit arbejde. Læs mere her.
 mitid-chip-Rise Sparekasse-min

Sådan passer du på MitID -pas på svindlere!

Vær opmærksom på, at der for tiden er en del digitale svindlere har fået øjnene op for, at den kommende overgang fra NemID til MitID, kan bruges til at franarre dig dine personoplysninger. Du skal passe godt på MitID- det er nemlig dit – og kun dit. 

Sådan gennemskuer du svindel-forsøg. Fem gode råd, som hjælper dig godt på vej:

  1. Du må derfor aldrig vise dine koder til andre. Skjul dem, hvis du er et offentligt sted. Hverken Sparekassen eller Digitaliseringsstyrelsen udsender aldrig officielle henvendelser til borgerne via borgernes private mailadressser - sådanne henvendelser vil altid blive sendt via Digital post/ E-boks.
  2. Udlever aldrig MitID app, MitID kodeviser eller MitID kodeoplæser til andre. Hverken styrelsen, politiet, sparekassen eller andre myndigheder vil nogensinde bede borgerne om at dele nøglekort, udlevere personlige loginoplysninger, adgangskoder eller kortoplysninger via mobil, sms eller telefon.
  3. Giv heller ikke dit bruger-ID til andre. Kun til supporten, hvis du selv kontakter den. Du vil nemlig aldrig blive kontaktet af din bank eller supporten, som beder om dine MitID-oplysninger.
  4. Godkend aldrig noget med MitID på baggrund af fx et opkald eller e-mail fra nogen, som fx udgiver sig for at være fra din bank. Vær opmærksom på, om links, url'er og afsenderadresse ser mistænkelig ud. 
  5. Tjek altid, hvad du godkeder med MitID. Og hvis det ikke svarer til det, som du ønsker at gøre, eller hvis du ikke selv har igangsat handlingen, skal du straks afbryde. Det gælder både, hvis du bruger app – og hvis du bruger MitID kodeviser eller MitID kodeoplæser.

Brug for hjælp?

  • Glemt bruger-ID? 👉 her.
  • Glemt adgangskode? 👉 her.
  • Glemt PIN-kode til MitID app? 👉 her.
  • MitID i reserve 👉 her.
  • Ny telefon/slettet app? 👉 her.
  • Spærre MitID identifikationsmiddel 👉 her.
  • Aktivere din MitID app, kodeviser, kodeoplæser eller chip? 👉 her.

Aktiveringskode?

Der er 3 muligheder for at få en ny aktiveringskode

  1. Selvbetjening (www.mitid.dk)
  2. Ved fysisk fremmøde på Borgerservice
  3. ID App

Vi anbefaler:

- at du henter appen 2 steder eks på telefon og ipad mm. eller bestiller en kodeviser.


Hjælp andre – med pas og MitID app!

Har din morfar, din datter – eller din bedre halvdel brug for lidt ekstra hjælp til at få MitID? Så kan du nu hjælpe med at oprette personens MitID med din egen telefon.  

Den, du hjælper, skal have et gyldigt pas. Så kan I klare det hele hjemmefra. 

Vær opmærksom på, at den, der skal have MitID, skal være fysisk sammen med dig, når du hjælper. Han eller hun er den eneste, der må kende og indtaste sit bruger-ID og sin personlige PIN-kode. Se video her.

Læs her, hvordan du hjælper andre.


Tekniske krav

MitID er for alle, og der er kun få, enkle krav til din computer, mobiltelefon eller tablet. 

Læs hvilke krav her.


Hent hjælp til MitID

MitID support:

Tlf.: +45 3398 0010

E-mail: support@MitID.dk

Man- fredag: kl. 8.00-20.00.  
Lør-, søn- og helligdage kl. 10.00-16.00. 


MitID Hjælpeunivers:

Find svar på dine spørgsmål- klik her. 


Rise Sparekasse Support:

Tlf.: 4470 2727
E-mail: hotline@sparekassen.dk

Hverdag: kl. 8.00 - 22.00

Lørdag/Søndag/Hel.: 11.00 - 20.00


FAQ om at bruge sit private MitID som virksomhedsejer eller forening, læs mere her.