I Rise Sparekasse er vi rigtigt glade for vores kunder - og heldigvis går det begge veje.
Vi har spurgt nogle af dem, hvorfor de er kunde hos os - og hvorfor de er glade for
det.
En af dem er Jan Ole Hansen, som har været kunde hos Rise Sparekasse i 30 år, hvilket er
stort set hele hans voksenliv.
Dengang - for 30 år siden - blev Rise Sparekasse nok mest af alt valgt, fordi det var
bekvemt. Der var ikke så meget fiksfakseri - og det var nemt med et pengeinstitut, der lå
lige ved siden af hjemmet.
For en stolt ærøbo som Jan Ole har det haft stor betydning, at Rise Sparekasse er et lokalt
pengeinstitut - en såkaldt Ærø-Sparekasse. Og igennem årene har det vokset - dét der
med at støtte lokalt.
For selvom Jan Ole arbejder i Norge - så er det stadig Ærø, der er hjem. Og sådan har det
(næsten) altid været. Han har nemlig boet på Ærø det meste af sit liv - lige på nær det ene
år, hvor han krydsede farvandet for at læse i Svendborg.
Men det er ikke kun Jan Ole, der har en dyb forankring i øen - hans kone driver på 14. år en
sportsforretning i Marstal. Derfor er tilknytningen til Ærø - og Rise Sparekasse - bestemt
ikke blevet mindre med årene.
I dag er det et mere bevidst valg at have Rise Sparekasse som deres pengeinstitut - både
til privat og erhverv. Og de har heller aldrig følt anledning til at skifte. For spørger man Jan
Ole, vil han fortælle på velklingende ærøsk, at samarbejdet kører fint, og rådgivningen er
helt i top - med en rådgiver, der dels er god til at svare, men som også giver besked, hvis
der opstår nye muligheder for enten ham og familien eller butikken.
Og det er faktisk noget af det, Jan Ole vil fremhæve mest ved Rise Sparekasse - den
personlige og kompetente rådgivning:
“Vi er meget glade for vores rådgiver - han er nem at snakke med. Og så er det rart, at
han er proaktiv og selv tager kontakt, hvis der er noget, han mener, vi bør vide, eller nye
låne- eller investeringsmuligheder etc., han ser, kan være til vores fordel.”
Som mange andre savner Jan Ole tiden før Corona. En tid, hvor kassen var mere åben - en
af de ting, han synes, gør Rise Sparekasse unik.
Dét og så forankringen i og støtten til lokalområdet, som han med rosende ord beskriver:
“Rise Sparekasse har helt sikkert gjort det nemmere for nogen at være erhvervsdrivende på Ærø, da fornemmelsen er, at det har været lettere at få finansieret lokale projekter gennem Rise Sparekasse end de andre store pengeinstitutter.”
For Jan Ole betyder det virkelig noget at være kunde i en sparekasse, der sætter handling
bag ordene omkring at blive Danmarks mest Samfundsansvarlige Sparekasse - i hvert
fald, hvis man tolker samfundsansvarlig som lokalstøtte i nærområderne, bl.a. i form af
Rise Sparekassens årlige gaveuddeling. Og dét er bestemt noget, han holder Rise Sparekasse oppe på - med god grund!
Det er nemlig rart at være kunde i en Sparekasse, hvor man kender alle - i hvert fald dem i
den lokale filial - og hvor man støtter de lokale aktiviteter og foreninger.