IT supporter


IT supporter søges til Rise Sparekasse i Svendborg

Brænder du for at arbejde i en dynamisk og fleksibel organisation, og har du samtidigt indsigt i og interesse for IT.  Så er du måske vores nye IT supporter. Vi udvider vores IT afdeling – og har i denne forbindelse brug for ekstra ressourcer.  

Du kommer til at bidrage til vores ambition om, at blive Danmarks mest samfundsansvarlige Sparekasse, og det at ville gøre en reel forskel.


Dine primære opgaver:

Som IT supporter bliver du en vigtig spiller i vores IT support overfor kolleger og kunder. Vi har stor fokus på at bruge mest muligt tid på at tale med og rådgive vores kunder – dette kræver, at vi er up to date på IT systemer samt udvikling og brug af disse. Hovedopgaven bliver en styrkelse af IT og forretningsudviklingsområdet, så vi hele tiden arbejder optimalt i forhold til vores ressourcer – dette værende både interne arbejdsgange samt overfor vores kunder og det samspil vi har med disse. 


Dine opgaver vil i samspil med resten af afdelingen blandt andet være:

  • Daglig IT-support af både teknisk og systemmæssig karakter overfor kolleger og evt. kunder ved behov for dette.
  • Sparekassens IT-systemer er for en stor dels vedkommendes outsourcet til tredje part (primært SDC), hvorfor en del opgaver varetages af disse. Dine opgaver påvirkes naturligt af dette i dagligdagen, da der kan blive sparring, dialog og opfølgning på aftalerne med vores samarbejdspartnere.
  • Behandle data m.m. samt formidle disse videre til relevante parter i sparekassen.
  • Implementere nye systemer og værktøjer – herunder videreformidling til kolleger internt.
  • Komme med input til optimering af systembrug og processer i sparekassen.
  • Udvikling og drift af egne robotløsninger til afløsning af manuelle standardopgaver.
  • Indsigt i og overblik over system- og infrastruktur – så vi udnytter det potentiale vi har via vores systemløsninger.
  • Sammen med Marketing at stå for vedligehold og opdatering af vores hjemmeside. Herunder vil naturligt også ligge vedligehold samt opdatering af netbank.
  • Deltagelse i udviklingsprojekter i sparekassen på tværs af organisationen.  
  • Planlægning af eget arbejde i samarbejde med nærmeste chef.

Kvalifikationer:

Du er en teamspiller – som i en travl hverdag bidrager med godt humør og tager ansvar for opgaverne. Du er vant til at byde ind på opgaveløsning i et team, hvor du med dit overblik har fokus på god opgaveløsning og udvikling af sparekassen. Du arbejder struktureret og kan holde tungen lige i munden i en travl og omskiftelig hverdag, hvor vores mindset er at hjælpe hinanden, så vi sammen løfter sparekassen til næste niveau.


Vi forestiller os desuden, at du blandt andet:

  • Har relevant baggrund – dette værende teoretisk samt praktisk.  
  • Har kendskab til SDC, Sitecore og blandt andet Power BI er en fordel dog ikke et krav.
  • Har gode kommunikative (både verbale samt skriftlige) evner overfor både kolleger og kunder – dette gerne både på dansk og engelsk.
  • Er teknisk dygtig kombineret med en nysgerrighed på tekniske problemstillinger.
  • Har en serviceminded tilgang og brænder for at levere god service.
  • Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund – for eksempel IT-supporter eller datamatiker. Indsigt i/ kendskab til finanssektoren er en fordel, dog ikke et krav.
  • Kørekort idet der vil være transport rundt til vores filialer.

Vi tilbyder:

  • En vigtig rolle i en mindre organisation med korte beslutningsveje.
  • Muligheden for at bidrage til videreudviklingen af sparekassens IT funktion og systemer.
  • En spændende hverdag, hvor ord som fleksibilitet, ansvar og nærvær er i fokus.
  • Et stærkt kollegialt sammenhold på tværs af alle afdelinger i sparekassen.
  • Fleksible arbejdstider og en god balance mellem arbejds- og privatliv.

Om os:

Rise Sparekasse er en sparekasse med dybe, lokale rødder, stolte traditioner og mere end 164 års erfaring. Sparekassen består af fire afdelinger og er stærkt forankret omkring Ærø og Fyn.

I Rise Sparekasse har vi et brændende ønske om at bidrage til udvikling og liv i lokalsamfundet. Vi støtter lokale initiativer, der forstærker regionen og lokalområderne, hvor et sundt familieliv og et sundt erhvervsliv er en integreret del af vores ambitioner. Det formål skal du hjælpe med at realisere sammen med de øvrige kolleger. Vi har ca. 11.000 kunder og 48 medarbejdere.



Interesseret? 

Er du interesseret i at blive en del af vores team i Rise Sparekasse? Send din ansøgning og CV til hh@sparekassen.dk hurtigst muligt og senest
d. 31.01.2025, da vi afholder samtaler løbende.


Yderligere info

Har du spørgsmål til stillingen, kontakt Administrationschef Morten Aagaard på:

Telefonnr.: 6169 4833 

E-mail: mc@sparekassen.dk


Vi glæder os til at høre fra dig og få mulighed for at byde dig velkommen i vores sparekasse!


Hent jobopslaget i PDF her