Studentermedhjælper


Kickstart din karriere hos Rise Sparekasse
– Bliv studentermedhjælper i hvidvaskområdet!

Hos Rise Sparekasse i Svendborg søger vi en dygtig studentermedhjælper, der vil være med til at styrke vores indsats mod hvidvask. Her får du chancen for at arbejde tæt sammen med et dedikeret team, hvor du får praktisk erfaring, ansvar og mulighed for at udvikle dig selv. 


Om os

Rise Sparekasse er en lokal og kundeorienteret sparekasse med stolte traditioner og et stærkt fokus på personlig rådgivning. Vi har en ambition om at være tæt på kunderne og gøre en forskel i deres hverdag. I afdelingen i Svendborg bliver du en del af et engageret team, der arbejder tæt sammen om at skabe de bedste løsninger for vores kunder – og samtidig have det godt med hinanden.

Hos Rise Sparekasse er vi mere end bare en Sparekasse. Vi har en klar ambition om at være Danmarks mest samfundsansvarlige Sparekasse. Vi tror på, at vores tilstedeværelse og opbakning i lokalsamfundet skaber udvikling, vækst og liv, og vi brænder for at gøre området inspirerende for os alle.


Om jobbet

  • Assistere med overvågning og analyse af transaktioner for at identificere mistænkelige aktiviteter.
  • Assistere med gennemførelse af kundekendskabsprocedurer.
  • Understøtte direktionssekretariatet med diverse administrative opgaver.

Om dig

Vi forestiller os, at du er/har:

  • Studerende på en relevant videregående uddannelse, gerne stud.jur. eller stud.merc.jur.
  • Interesse for og gerne erfaring med hvidvaskområdet.
  • Gode analytiske evner og sans for detaljer.
  • Evne til at arbejde selvstændigt og struktureret.
  • Gode kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt.

Vi tilbyder:

  • En spændende og lærerig stilling med mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • Fleksible arbejdstider, minimum 15 timer ugentligt, som kan tilpasses dit studie.
  • Et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger og en uformel omgangstone.
  • Start omkring den 1. april 2025.
  • Du bliver en del af Sparekassens afdeling i Svendborg.


Interesseret? 

Lyder dette som noget for dig?
Så send din ansøgning og CV senest 1. marts 2025 til HR-chef Helle Hindsgavl på mail HR@sparekassen.dk.


Yderligere info

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør, Vivian Beck på 6220 0015.
Vi ser frem til at høre fra dig!


Hent jobopslaget i PDF her.


Vi søger også: