Sommetider er det godt med en lille omvej

Privat- og erhvervsrådgiver Peter Blomberg fra Svendborg-afdelingen er forholdsvis ny i

Rise-folden. Men det er altså kun i Rise-regi, at han er ny - for Peter er en meget erfaren herre. Egentlig ligner hans baggrund ikke mange andres her hos Rise, da Peter ikke er bankuddannet. Han bidrager til gengæld med noget nyt - og lidt ekstra.


Peter har en cand. merc. i finansiering og har altid vidst, at han ville arbejde med

mennesker. Det har ført ham vidt omkring - men altid inden for den finansielle sektor.

Han har både arbejdet med realkredit og leasing, og i den forbindelse var han en af

pionererne i opstarten af et nyt leasingselskab.


Men for 15 år siden havnede han i en bank, som han skulle være med til at starte op i

Odense. Her fik han virkelig testet sig selv og sine evner af - han sad nemlig i stort set

samtlige funktioner, man kan tænke sig.

Det fortsatte et godt stykke tid, indtil han i dag er landet hos os, hvor han laver det, han

elsker allermest - nemlig at snakke med og rådgive kunderne for at finde den bedste

løsning:

“Jeg er havnet lige der, hvor jeg gerne vil være.”


Peter føler selv, at hans brede erfaring har givet ham ekstra styrke som rådgiver - ikke

mindst i kraft af hans ekstremt store viden inden for finansverdenen:

“Jeg er god til at give en holistisk gennemgang til kunder, så de får det hele med. Hos

mig får de råd og vejledning om ALT - også om ting, som ikke nødvendigvis bare er lån,

finansiering eller kassekredit. På den måde håber jeg at kunden også oplever, at jeg

virkelig vil dem.”


En uformel tone og handling bag ordene

Spørger man Peter, er det bedste ved at arbejde i Rise Sparekasse den uformelle omgangstone. I Sparekassen er der højt til loftet både når det angår kunder og kollegaer - for her puttes ingen i kasser.


Det er vigtig for Peter at give igen - både til kloden og lokalsamfundet. Derfor tiltalte det

ham, at Sparekassen arbejder på at blive Danmarks mest Samfundsansvarlige:

“For mig var det samfundsansvarlige helt klart en af grundene til, at jeg valgte Rise. De

forsøger virkelig at udvise samfundssind. Og ikke kun med ord - de forsøger seriøst at

efterleve tingene, både med solceller på taget, anpart i vindmøller og deres opbakning til

foreningslivet. Det er rart at arbejde et sted, hvor der bliver sat handling på de ord, man

har sagt.”


I hverdagen mærker han også, hvordan Rise Sparekasse forsøger at hjælpe folk i

lokalområdet, der ikke får den hjælp, de fortjener i andre pengeinstitutter. For i en verden

med mange love og regler, går Rise Sparekasse langt for at realisere kundernes behov og drømme - naturligvis altid med sund fornuft for begge parter.


Peter oplever i hvert fald at holdningen er: Er det her en god idé og ser det fornuftigt ud,

så forsøger vi at finde en løsning!

“Der går vi helt sikker et ekstra skridt for kunden hver gang - og det gælder både for

privat- og erhvervskunder.”

20220603_101640


Privat- og erhvervsrådgiver Peter Blomberg

Email: pb@sparekassen.dk

Telefon: 6220 0005

Mobil: 3056 0283