Halvårsregnskab i overskrifter:
Rise Sparekasse fortsætter den uafbrudte vækst i nettorente og gebyrindtægter siden finanskrisens start i 2008. Kundetilgangen er på et uændret højt niveau. Vi byder dagligt nye kunder velkommen i Rise Sparekasse.Flot fremgang og kontrolleret vækst i Rise Sparekasse.
• Tilfredsstillende i halvårsresultatet som før skat andrager 2.924 tkr. (5.060 tkr. 30.06.15) og efter skattemæssige dispositioner 3.261 tkr. (3.860 tkr. 30.06.15)
• Fremgang i kerneforretningerne øger netto rente- og gebyrindtægterne med 6,7 %.
• Udgifter til personale og administration stiger med 17,4 %.
• Kursreguleringerne på sparekassens værdipapirer m.v. er negativ med 976 tkr. (positiv med 948 tkr. 30.06.15).
• Nedskrivninger falder med tkr. 34 til i alt 1.271 tkr.
• Nettokundetilgang på 676 nye kunder siden 30.06.15. Samtidig har vi budt velkommen til 141 nye garanter siden 30.06.15.
Forretningsomfang:
Stigning i kundeudlånet på 29,4 mio. kr. hvilket svarer til en stigning på 10,7 %.
• Indlån (incl. puljeindlån) i pæn fremgang med en stigning på 31,8 mio. kr. hvilket svarer til en stigning på 6,0 %.
• Kapitalprocent 19,1 % - kapitalbehov på 10,6 % => Kapitalmæssig friværdi på 8,5 %.
• Stort indlånsoverskud på 254,8 mio. kr. og deraf følgende rigtig fin likviditetsoverdækning på 305,5.
• Flot kundefordeling med 35 % erhvervskunder og 65 % privatkunder.
• Ingen branche overstiger 10 % af udlånet på erhvervskunderne.
• Finanstilsynets diamant er overholdt på alle 5 parametre.
Sparekassens ledelse betegner det positive resultat på 3,3 mio. kr. efter skat som tilfredsstillende set i lyset af de nationale og internationale konjunkturer. Basisindtjeningen er løbende forbedret igennem de senere år. Resultatet er dog påvirket af den store volatilitet som der p.t. er på fondsmarkederne.
Rise Sparekasse er yderst solid med en kapitalmæssig friværdi på 8,5 % og et stort og absolut fornuftigt indlånsoverskud, som medfører, at vi kan fortsætte vores kontrollerede vækst i forretningsomfanget. Den kontrollerede vækst og de mange nye kunder, som er kommet til sparekassen igennem de senere år har medført stigende forretningsomfang og yderligere indtjening. Vi ser frem til at fortsætte vores kontrollerede vækst både på Ærø og i det Fynske.
Med venlig hilsen