Rise Sparekasse er glad for at meddele, at vores filial i Haarby er blevet styrket med ansættelsen af en ny erfaren filialdirektør, hvilket gør afdelingen klar til at rådgive vores kunder endnu mere professionelt.
Vi er rigtig glade for, at vi har ansat Jan Svenssen som filialdirektør i Haarby-filialen med start fra 2. april 2024. Jan kommer med en imponerende erfaring fra den finansielle verden, blandt andet har han været filialdirektør i Sparekassen Sjælland/Fyn og i Vestjyske Bank, og som kundechef i Fynske Bank. Jan har således en solid baggrund i rådgivning af privat- og erhvervskunder – derudover har Jan en ‘Master i Ledelse’ fra Finanssektorens Uddannelsescenter. Privat bor Jan i Ringe med Tanya, og sammen har de fire voksne børn.
”Sammen med mit dygtige team og den unikke position i Haarby, ser jeg stort potentiale i at udvikle Haarby-filialen. Vores mål er at levere seriøs og kompetent rådgivning, samtidig med at vi styrker lokalsamfundet,” fortæller Jan.
Men den gode nyhed stopper ikke der. Vi er nemlig også glade for at kunne fortælle, at vores Finanstrainees Frederik Topp Kronvold og Simone Damborg Aistrup forbliver i Haarby-filialen, som også bliver deres primære arbejdssted.
”Med en ny filialdirektør til vores hold i Haarby-filialen er vi overbeviste om, at vi kan tilbyde vores kunder den bedst mulige rådgivning og service. Vi ser frem til at fortsætte med at støtte og bidrage til udviklingen og livet i vores lokalsamfund,” afslutter sparekassedirektør, Bjarne V. Nielsen.
Fra venstre Økonomichef Helle Hindsgavl, Finansmedarbejder Grethe Meng, Finanstrainee Frederik Topp Kronvold, Finanstrainee Simone Damborg Aistrup, Finansmedarbejder Lisbeth Lindberg Holst, Økonomimedarbejder Inger Ottosen.
Formuerådgiver Jens Jacobsen (ikke på billedet), Erhvervsrådgiver Linda Kongstad Levorsen (ikke på billedet), Erhvervsrådgiver Peter Blomberg (ikke på billedet), Erhvervsrådgiver Mathias Christensen (ikke på billedet) også være en del af dagligdagen i Haarby-filialen.
Vi står klar til at hjælpe dig med rådgivning, kontakt os allerede i dag. Klik her