Fremover kan du kun tilføje dine betalingskort til Wallet-app’en via din mobilbank-app. Det betyder, at du ikke længere kan tilføje dine betalingskort udstedt gennem Rise Sparekasse til Apple Pay og Google Pay via selve Wallet-app’en.
Denne ændring sker som følge af, at vi igennem det seneste halve år har set en stigning i antallet af kunder, der har fået misbrugt deres betalingskort gennem netop Wallet-apps.
Heldigvis er det mindst lige så nemt at tilføje dine betalingskort gennem mobilbank-app’en, som via Wallet-app’en og den eneste forskel er, at det kun er dig selv, der kan gøre det!
Sådan tilføjer du et kort i din Wallet-app
1. Log på mobilbank-app'en
2. Tryk på ”Menu” i nederste højre hjørne
3. Vælg ”Mine kort”
4. Tryk på det kort, som du vil tilføje i din Wallet
5. Tryk på ”Tilføj til Google Pay/Apple Pay”
6. Acceptér brugervilkår
Læs om Google Pay her.
Læs om Apple Pay her.