"Vi er glade for at få Suzette med på holdet. Hendes store viden og indblik i risikostyring vil være en værdifuld ressource for os. Vi ser frem til et stærkt samarbejde," siger direktør Bjarne V. Nielsen fra Rise Sparekasse.
Suzette har en mangeårig baggrund som revisor med HD i Regnskabsvæsen og Økonomistyring. Hun har gennem en længere årrække arbejdet som risikochef, CSRD-specialist og complianceansvarlig i forskellige pengeinstitutter. Derudover har hun erfaring som økonomichef i en produktionsvirksomhed og har desuden undervist på Finanssektorens Uddannelsescenters complianceforløb.
"GRC (governance, risk og compliance) er mit store interesseområde. Jeg følger løbende med bredt i sektoren og gik faktisk og bryggede på en ansøgning til sparekassen, da stillingsannoncen blev lagt op. Der gik derefter ikke mange splitsekunder, før sparekassen modtog min ansøgning. Vi har afventet Finanstilsynets godkendelse af min fit & proper ansøgning, og den er nu allerede på plads. Jeg arbejder risikobaseret og har bundsolid erfaring med risikostyring i mindre pengeinstitutter. Rise Sparekasses størrelse og organisation er et perfekt match" siger Suzette Amby.
Suzette startede den 3. marts og har allerede taget fat på sine nye opgaver.
Privat har Suzette to voksne børn, der er flyttet hjemmefra. I sin fritid havbader hun året rundt og er frivillig ambassadør for Gigtforeningen i Danmark.